Velkommen som ny patient hos Tandklinikken Nørretorv
Det er vigtigt for os, at Tandklinikken Nørretorv er et sted, hvor det er rart at være. Det gælder for alle der har deres gang på klinikken, dvs. for vores patienter, medarbejdere, venner og familie. Vi har indrettet klinikken i gadeplan så det er nemt, at komme ind,- også hvis du er dårligt gående eller handicappet.
Vi vil gerne hjælpe vores patienter med at opnå de ønsker de måtte have for deres tænder, vel vidende at forskellige patienter har forskellige ønsker og behov..
Som ny patient skal du komme 10 minutter før aftalt tid, så vi kan få registreret alle dine oplysninger i journal systemet.
Du skal medbringe dit sygesikringsbevis og du skal oplyse os om du er medlem af Sygeforsikringen Danmark ( så indberetter vi automatisk for dig).
Er du pensionist og har helbredstillæg skal du huske at oplyse os herom.
Hvis du ønsker det vil du automatisk blive indkaldt til det regelmæssige eftersyn enten via sms eller mail.
Journal og røntgenbilleder kan rekvireres fra din tidligere tandlæge. Du kan selv gøre dette via telefon og ellers er vi gerne behjælpelige med det.
Det er vigtigt for os, at du får en kompetent og omsorgsfuld behandling. Du skal føle dig tryg og godt tilpas. Skulle du ønske, vi gør noget anderledes, håber vi, du vil hjælpe os og gøre os opmærksomme på det, så vi kan gøre Tandklinikken Nørretorv til en endnu bedre klinik, hvor der er endnu mere rart at være.
Vær opmærksom på, at der er kontant betaling efter hver behandling/konsultation.
Tak fordi du har valgt os